Naturlige materialer fra Serendipity Organics


Serendipity Organics er et af de ældste danske børnetøjsmærker, der kun producerer økologisk og bæredygtigt tøj. Da grundlæggeren Anne-Sofie Tobiasen startede i 2003, var der ikke meget børnetøj der var økologisk eller på nogen måde bæredygtigt. Det er ændret sig meget siden og økologi og bæredygtighed er nogle af de hotteste emner i øjeblikket, når vi snakker om børnetøj. 

Historien om Serendipity Organics 

Som nævnt i introduktionen, så blev Serendipity Organics grundlagt af Anne-Sofie Tobiasen i 2003. Til at starte med var det bare et lille køkkenprojekt og hun havde ingen erfaring indenfor tøjbranchen. Hun kom på idéen til Serendipity Organics fordi hun synes, at al børnetøj lugtede af kemi.  

Anne-Sofie tænkte, at det ikke kunne være sundt for de små og derfor begyndte hun at undersøge, om der kunne laves tøj, der ikke indeholdte så meget kemi. Anne-Sofie havde i 2003 ikke noget erfaring indenfor tøjindustrien, men hun havde altid godt kunne lide at strikke og sy.  

I 2003 var det begrænset, hvor mange i Danmark der gik op i økologi, men dem der købte økologiske madvarer havde ikke noget alternativ til deres børn end det kemi-lugtende børnetøj. Derfor besluttede Anne-Sofie, at der skulle være et tøjmærke til børn, som indeholdte økologiske fibre, selvom det ikke var så populært dengang. Det blev starten på Serendipity Organics. 

Filosofien bag Serendipity Organics 

I 2003 havde Anne-Sofie en klar målsætning for Serendipity Organics. Det skulle være et tøjunivers, som både var for mor og barn. Tøjet skulle være feminint, naturligt, rent og blødt. Samtidig skulle produktionen ikke belaste jorden, for Anne-Sofie vil gerne passe på jorden, så den også kan bruges af de næste mange generationer.  

Endnu en grund Anne-Sofie havde, for at lave økologisk og bæredygtigt tøj til børn var, at de små er ekstra følsomme og sårbare overfor de tekstiler som rører deres nye hud. Hun tænkte også, at det ikke kun skulle være til børnene, men mors hud skulle også beskyttes – både når hun var gravid, men også efter fødslen. Derfor kan man også købe tøj til mor og ikke kun til børnene. 

Serendipity Organics opdaterede filosofi er, at lave naturligt dansk design, der er utrolig blødt. Tøjet skal laves af det fineste økologiske bomuld og naturligt uld, der gør det ekstra komfortabelt og dejligt at have på. 

Passionen hos Serendipity Organics er stadig, at det skal være blødt og samtidig være i høj kvalitet og lavet af naturlige fibre og materialer. Serendipity Organics har en generel bekymring for vores børn og miljøet, for det er vores børn der skal leve på jorden efter os. Det er grundstenene i Serendipity Organics. 

Tøjet og materialerne  

Designet og kvaliteten af produkterne er hele essensen af Serendipity Organics. De gør en stor indsats for at lave tidløst design, der er vidunderligt at have på og dejlig blødt. Samtidig skal det være nemt at få på og man skal kunne bevæge sig frit, når man har tøj på fra Serendipity Organics. 

Både designfilosofien og æstetikken hos Serendipity Organics er forankret i deres skandinaviske arv. Derfor er tøjet fra Serendipity Organics meget inspireret af norden med klassiske linjer og et roligt design, som kendetegner os i Skandinavien. 

Hos Serendipity Organics elsker de smukke tekstiler og derfor laver de også specielle individuelle designs. Alle farver er koordineret med omhu og udvalgt på baggrund af hvilken sæson tøjet skal designes til. For eksempel er hvert eneste print i hele Serendipity Organics kollektioner håndtegnet af dem selv. Alle strikkede stoffer er overvejet grundigt og hver enkelt farve, tråd og tæthed er udvalgt nøje med et formål.  

Økologi og bæredygtighed 

Hos Serendipity Organics bekymrer man sig om mennesker og vores planet. Derfor har de opbygget et tæt samarbejde med deres leverandører gennem mange år. Det sikrer, at alle led i produktionen af produkter fra Serendipity Organics respekterer menneskerettighederne og laver en produktion, hvor der er glade medarbejdere. 

Alt i økologisk bomuld fra Serendipity Organics er lavet i Indien og er certificeret med GOTS, der sikrer, at fibrene er økologiske. Hvis du vil vide mere om, hvad GOTS betyder, så kan du klikke her for at finde vores artikel om GOTS-certificeret tøj. 

GOTS-certificeringen har Serendipity Organics fået, fordi deres produkter har overholdt alle de skrappe regler for økologi og bæredygtighed som GOTS opstiller. Det gælder helt fra de økologiske bomuldsmarker, gennem produktionen med spinning, farvning, vævning, strikning og syning, så man til sidst står med det færdige produkt. 

Serendipity Organics har også uld fra lamaer og baby alpakaer. Disse to typer uld er valgt, fordi det giver en helt ekstraordinær blødhed, som du finder i ulden fra Serendipity Organics. Alle kollektioner fra denne uld er delvist eller fuldstændigt lavet i hånden fra små kollektiver i Bolivia. Det giver tøjet en varme og ekstra blødhed som forbrugeren virkelig kan mærke. 

Det bedste valg for vores hud, vores velbefindende og vores miljø er, at bruge naturligt, rent og bæredygtigt tøj. 

Webshops og fysiske butikker 

Serendipity Organics har deres egen danske webshop, som du kommer til ved at klikke her. Det er en rigtig flot hjemmeside, hvor man nemt kan finde rundt og finde det, som du søger. Du kan også vælge at bruge den engelske version, hvor alle priserne ændres til euro eller dollars.  

Serendipity Organics er så populært, at andre webshops også gerne vil sælge tøjet. Du kan derfor også købe Serendipity Organics produkter hos mange andre børnetøjswebshops, der blandt andet inkluderer Percellet, Pure Baby og Nature Baby

Hvis du hellere vil se produkterne i en fysisk butik, så kan du finde tøjet fra Serendipity Organics hos Illums Bolighus. Der ligger en enkelt forretning i Aarhus, en enkelt i Lyngby og ellers findes der tre forretninger i og omkring København. 

Afsluttende bemærkninger 

Vi håber at du har fundet inspiration her på buksetrolden.dk om Serendipity Organics og hvilke smukke og dejlige produkter man kan købe hos dem. Tøjet er i en super kvalitet og Serendipity Organics har fra start været med øje for, at lave det bedst mulige tøj for mor, barn og for miljøet. 

Serendipity Organics er en familiedrevet dansk design-virksomhed, der er grundlagt i 2003. På deres hjemmeside byder de velkommen til et univers af naturligt tøj og accessories for de helt små og nyfødte babyer, drenge og piger fra 0-11 år og for kvinder. Hvis du vil se deres store udvalg i deres webshop kan du klikke lige her

Recent Content

© 2020 Copyright Buksetrolden.dk